Gå til enhedslisten.dk Gå til enhedslisten.dk
 
Magtens Pris – en undersøgelse af Dansk Folkeparti
         
 

Facts om undersøgelsen

Hovedtal og konklusioner

Find din kommunes nedskæringer

Dansk Folkeparti og kommunalbudgetterne 2005

Dansk Folkeparti og kommunalbudgetterne 2004

Dansk Folkeparti og kommunalbudgetterne 2003

Download 2006-undersøgelsen som PDF

 
Untitled Document

Dansk Folkeparti sparer fortsat på ældre, børn og de svageste i samfundet

I mere end hver 5. kommune, hvor DF sidder i byrådet, har partiet medvirket til besparelser på ældreområdet i budgettet for 2006. I 2 ud af 5 kommuner deltager partiet i nedskæringer på socialområdet.

Line BarfodDet er det sørgelige resultat af den 4. undersøgelse af Dansk Folkepartis lokalpolitik, som Enhedslisten har foretaget. Enhedslisten har minutiøst gennemgået kommunernes budgetforhandlinger, helt fra Bov til Aalborg og fra Esbjerg til København. Velfærdsforringelser på skoler, daginstitutioner, bistand, handicapstøtte, psykiatri og ældreområdet er enten vedtaget med Dansk Folkepartis aktive støtte eller partiet har aktivt modsat sig forbedringer.

Line Barfod , der er Enhedslistens kommunalpolitiske ordfører, siger i en kommentar til undersøgelsen:

- Undersøgelsen afslører Dansk Folkepartis kyniske politik. Ved enhver tænkelig lejlighed slår de sig op som de svages beskyttere. De vil være garanter og værne om de ældre, førtidspensionisterne og alle andre udsatte grupper. Men når der skal stemmes – både ude i kommunerne og i Folketinget – så støtter de forringelserne.

- Det er ekstra deprimerende, når man så herudover ser, at Dansk Folkeparti faktisk stemmer imod forbedringsforslag. Det sker i kommuner, hvor Enhedslisten eller andre partier stiller forslag om flere penge til hjemmehjælpen eller daginstitutionerne. Her stemmer Danmarks mest asociale parti imod forbedringer og for genopretning af tidligere besparelser.

- For mig at se drejer det sig om magtudøvelse uden smålig skelen til konsekvenser for de svageste i vores samfund. ’Magtens pris’ har Kristian Thulesen-Dahl kaldt det. Og jeg skal lige love for, at der er en pris at betale, der hvor Dansk Folkeparti har magt. Og det er vælgerne, der betaler.

- Prisen for DF’s magt er manglende satsreguleringer, stigende daginstitutionspriser, flere børn i klasserne og mindre rengøring hos de ældre. Det er det budskab, som Enhedslisten med denne undersøgelse ønsker at gøre Dansk Folkepartis vælgere opmærksomme på.

 

Magtens pris

Kristian Thulesen Dahl: "Når man får politisk indflydelse, følger der et ansvar med. Magten har altid en pris."

 

Garant mod besparelser

Poul Nødgaard: "Befolkningen forventer, at dette er et område, hvor Dansk Folkeparti vil være garant imod besparelser. Det må derfor ikke forekomme, at Dansk Folkeparti går med til at spare på hjemmehjælp, nedlægge plejehjem eller lignende."

 

Samfundet skal sørge for de svageste

Pia Kjærsgaard: "(...)Samfundet skal netop sørge for, at også de svageste medborgere som f.eks. ældre, handicappede eller kronisk syge kan leve et liv i værdighed. (...)Netop omsorgen for de svage er ét af hovedpunkterne i Dansk Folkepartis politik og noget af dét, vi med succes har kæmpet for siden regeringsskiftet i 2001 - og endnu længere.
Vi har gjort det ved at indføre ældrechecken til de ringest stillede pensionister, vi har gjort det ved - i forbindelese med de tilstundende finanslovsforhandlinger - at kræve økonomisk lighed blandt fortidspensionisterne, og vi har gjort det på talrige andre måder."

 

Enhedslistens Folketingssekretariat - Christiansborg - 1240 Kbh. K - tlf: 33 37 50 50 - Email: christiansborg@enhedslisten.dk