Sådan bliver du bliver affiliate marketer

Kunne du godt tænke dig at tjene penge på at skrive tekster og lægge dem på en hjemmeside? Så bør du overveje at blive en affiliate marketer. Som affiliate marketer tjener du penge ved at promovere andre virksomheders produkter og ydelser. Du kan reelt set finde produkter inden for enhver branche, så alt hvad du interesserer dig for, vil du sagtens kunne finde et relevant produkt at promovere. I denne artikel vil jeg komme ind på hvad du skal bruge for at komme i gang med at lave affiliate marketing.

Vælg en niche

Første og fremmest skal du finde ud af hvilke produkter du vil promovere. Nogen vælger at gøre det ud fra hvad de synes godt om, mens andre er ligeglade. Personligt hører jeg til i den sidste. Jeg arbejder oftest ud fra konkurrencen på søgemaskinerne i forhold til om jeg synes det er en niche der er værd at gå ind i. Der findes mange forskellige værktøjer til at vurdere dette, men et af de bedste er long tail pro. Den giver hurtigt et overblik hvordan side 1 på et givent søgeord ser ud, så du ved om det er værd at gå efter.

Hosting og domæne

Når du har valgt en niche er det tid til at købe dig et webhotel og domæne. Det koster typisk omkring 300kr. for et års tid(inklusiv oprettelse), så det er en forholdsvis beskeden sum penge, som potentielt kan tjene dig mange penge over tid. Min første affiliate side har tjent omkring 25k selvom jeg ikke har rørt den siden jeg lavede den. Det er et fornuftigt afkast i forhold til den tid jeg har brugt på det.

Valg af markedsføring

Langt de fleste i affiliate marketing vælger at lave markedsføring via søgemaskineoptimering. Det er dog efterhånden blevet en noget svær proces at komme i gang med, da google er blevet meget tungere at danse med. Det er dog stadigvæk en af de bedste metoder at komme i gang med affiliate marketing på, da du reelt set kun investerer din tid, fremfor dine penge. Der er dog også masser af affiliates der tjener penge ved at bruge penge på annoncering, bl.a. via google adwords, facebook annoncering mfl.

Dette er reelt set de 3 ting du skal have styr på, for at være godt i gang med affiliate marketing. Du kan jo altid finde mere informationer, efterhånden som du støder ind i problemer. Det vigtigste er bare at gøre noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *