Hvor gamle skal børn være før de får en telefon?

Og er det overhovedet sundt for børn at de lige kan ringe og sende sms til en veninde eller en ven eller mor og far, når de er i skole og skal være mentalt tilstede, hvor de nu end er? Gør vi dem mere forvirrede end godt er, og skal vi som forældre altid kunne komme i kontakt med vores børn? Er de overvågede altid og er det godt?

Nogle børn er slet ikke klar til at have en mobiltelefon før de er fyldt 10 år og skal i klub, hvor der fra institutionenes side ikke bliver holdt så meget øje med dem mere. Specielt drenge kommer meget hurtigt til at lægge den et eller andet sted og så glemme alt om den, og måske aldrig få den tilbage igen, fordi den blev lagt i en vindueskarm på skolen.

Når først dit barn begynder at bede om at få en mobil kan du overveje, hvorvidt han eller hun har et reelt behov for at have den. Nogle børn beder om en mobil når de ser at andre i klassen har en. Børn i 6 til 9/10 års alderen behøver ikke en telefon. De er i skole og på frit, hvor der er voksne omkring dem som kan og skal tage affære, hvis der bliver behov for at bruge en telefon. Det er slet ikke godt hvis lille Sofie har en mobil og hver gang der er vrøvl eller uenigheder med et andet barn eller nogen har sagt noget til Sofie, så hun er blevet ked af det, at Sofie ringer til mor eller far og græder og beklager sig. Forældrer som er på arbejde kan intet stille op overfor det som sker i skolen eller i fritten og pædagogerne kan ikke løse problemerne her og nu med en forældre i telefonen.

Dette var nogle af grundene til at børn skal have en vis alder før de er parate til at have en mobil med i skole.
Det rigtige tidspunkt er kommet når lille Sofie ringer til mor for at spørge om hun må tage Amanda med hjem at lege. Eller når hun ringer for at spørge om hun må gå med Pernille hjem og lege. Så bliver telefonen brugt til at informere forældrene om ændringer i eventuelle planer for dagen, og til at spørge om det passer i dag med en legekammerat der hjemme.
Så bliver telefonen brugt til praktiske informationer og barnet er ikke nødt til mere at spørge de voksne i fritten om de vil ringe til mor eller far. For nu kan de selv.

I weekenden bliver disse nye kompetencer brugt til at ringe til veninden og spørge om hun kan lege eller spørge om hun kan lege en dag i ugen. Og når først mobilen bliver brugt til disse aftaler og lignende, så er mobilen på sin plads i et barns verden.

Ved køb af mobil til børn skal man sørge for at det er en mobil med forholdsvis stor skrift. Det skal være en mobil der kan klare nogle knubs og så skal den helst udstråle at ejermanden er lidt sej eller ejerpigen har sans for det feminine og søde. Der findes mange mobiler til børn og det skal helst være en billig mobil. Den skal jo bare kunne ringe op, sende sms og gemme telefonnumre rimelig nemt. Alt andet smart bliver som regel ikke brugt.
Når barnet når ca. 11 – 13-14 års alderen så skal mobilen også helst kunne sende fotos og bruges til at lytte til musik på. For så ændres barnets behov og dermed bliver kravene højere til mobilens evner.
Vores børn i dag vokser op på en meget anderledes måde end vi selv gjorde. De begiver sig hjemmevant rundt på nettet og Ipads og mobiler og computere er noget de bare kan betjene fra start. Ipods og playstations er nutidens barbie og brandbiler og børn af i dag lærer hurtigt at betjene det hele.

Disse er værktøjer som de får med i bagagen mens de vokser op og om det er godt eller dårligt er der mange eksperter der er uenige om.
Som alt andet her i livet gælder vel den samme regel om at alt med måde og at der skal være harmoni i hvor meget det ene bliver brugt i forhold til det andet. Vores krop har behov for at blive brugt men når den skal slappe af er det vel iorden at den bliver brugt til udstyr og gadgets. Køb altid en billig mobil til at starte med for den vil som alt andet hurtigt skulle skiftes noget smartere og dermed dyrere. Det kan evt. gøres i forbindelse med køb af et telefonabonnement.

Vigtigt er det at vi lærer vores børn at teknikken ikke skal styre vores liv. Det er jo muligt at være online hele døgnet og modtage beskeder og mails hele natten, og dette gør det vigtigt at vi selv bliver istand til at styre hvornår vi er med og hvornår vi ikke er “på”. Ellers har vi aldrig fri og der er altid lige noget der skal svares på eller undersøges. Vi voksne er dem der skal vise med vores levevis hvordan vi tackler dette moderne udstyr. Vi skal vise vores børn at der er tidspunkter på døgnet eller i ugen hvor vi ikke arbejder eller er beskæftiget med noget som må kaldes arbejde på hele dette teknologiske udstyr. Vi må vise vores børn at vi kan være uafhængige af teknikken. At vi også kan slukke og slappe af. Også for at være tilstede overfor vores børn. For vi er ikke mentalt tilstede hvis vi sidder med en mobil og læser sms eller lige skal svare på en mail. Så signalerer vi at teknikken er vigtigere end at være sammen med lille Gustav. Og det lærer han hurtigt at forstå som om han bare ikke er lige så meget værd som kontakten til den man sms’er med.